Hvordan handler jeg på min mistanke?

Ofte søger en person med spiseforstyrrelse først hjælp når problemerne har stået på i længere tid. Nogle søger slet ikke hjælp.

En person der er i gang med en slankekur som lykkes, søger jo ikke hjælp. Hvis kuren har udviklet sig til anoreksi, hører det med til sygdommen at han/hun ikke kan vurdere sin egen krop og vægt realistisk, og mener derfor heller ikke at der er noget galt. Personen vil derimod i begyndelsen synes at hun/han har kontrol over sit liv.

En person der har startet en kur som hun/han ikke kan gennemføre, kan i visse tilfælde udvikle en bulimi. Også her vil personen holde lidelsen for sig selv i første omgang. Det skyldes bl.a. at hun/han fortsat vil kæmpe for at tabe sig, og ikke vil høre andre sige at det ikke er nødvendigt. Hertil kommer, at det er meget skamfuldt for dem, at de ikke magter den opgave, de har sat sig for. De føler sig således ikke kun tykke, men også mislykkede som personer. Skamfølelsen er endnu større hvis hun/han er begyndt at kaste op eller bruge afførende medicin i sin kamp mod vægten.

Du må huske på at ingen vælger at få en spiseforstyrrelse.

og

En spiseforstyrrelse dækker altid over grundlæggende problemer med at acceptere sig selv som man er.

Netop pga. frygten for at andre vil stoppe dem i deres slankeprojekt og pga. skammen over ikke at kunne mestre noget så basalt i livet som normal spisning og vægtregulering, er det sjældent velkomment når omgivelserne reagerer på deres adfærd. Frygten er så stor fordi en spiseforstyrrelse ofte er sidste led i en lang række af forsøg på at ændre på forhold ved personen selv og hendes/hans livsvilkår. Det er en flugt fra noget hun/han har forsøgt at ændre på, men ikke har magtet. Derfor vil du med stor sandsynlighed blive afvist første gang du forsøger at tale med en spiseforstyrret om hendes/hans spisning og vægt. Hun/han vil føle sig afsløret og føle sit projekt truet.

Det er vigtigt at du handler på din mistanke selv om du sikkert bliver afvist i begyndelsen.

og

Du kan være afgørende for at hun/han får ”vendt skuden”.

Her er et par gode råd til hvordan du kan komme videre med din mistanke:

» Drøft din mistanke med andre nære

Det kan være en god ide i første omgang, at drøfte din bekymring med en anden som er tæt på vedkommende. Måske går andre med samme tanker og bekymringer, eller måske tænker de at der kunne være en anden grund til de bekymrende tegn du har bemærket. Den du rådfører dig med, kan være et familiemedlem, en ven, en kollega, en skolelærer eller en idrætsleder.

» Tal om hvem der bedst kan bringe emnet op

Det er vigtigt at den person der skal tale med den spiseforstyrrede om bekymringen, er en som hun/han har tillid til, og føler sig tæt på. Drøft evt. med andre hvem af jer bedst kan varetage opgaven. Det er vigtigt at du ikke forventer dig for meget den første gang emnet bringes på banen, og vigtigt at bevare en omsorgsfuld og imødekommende facon. Det kan være svært, fordi du sikkert selv er både ked at det og irriteret på hende/ham.

» Vælg tid og sted med lidt omtanke

Find et tidspunkt hvor I begge to har god tid, og hvor humøret er ok. Vælg et sted hvor hun/han er tryg og hvor I ikke bliver forstyrret.

» Fokusér på manglende velvære

Det er en god ide at fokusere på din bekymring omkring hendes/hans manglende trivsel, og ikke så meget på dine mange observationer vedr. mad og vægt. Fortæl vedkommende at du er bekymret fordi du kan se at hun/han er mindre social, irritabel, nedtrykt osv., og nævn et par eksempler på dette. Hvis hun/han har tabt sig meget, kan du selvfølgeligt ikke vente flere uger med at påpege dette, og i visse tilfælde må du ret hurtigt insistere på at hun/han bliver undersøgt af en læge, fordi du er bekymret for hendes/hans helbred.

» Lav en ny aftale inden for kort tid

Sig til hende/ham, at du gerne vil lave en ny aftale om at tale sammen igen. Det er svært at give retningslinier for hvor hurtigt du kan gå frem, men det er vigtigt at lytte og prøve at forstå hvorledes den spiseforstyrrede selv opfatter problemet. Ofte vil hun/han være mere tilbøjelig til at ville tale om trivsel end om mad. Du er selvfølgeligt nødt til at fortælle, at det for dig at se, ser ud til at hun/han forsøger at skubbe problemerne fra sig ved at fokusere på slankning og træning, og at du gerne vil hjælpe med se på både kost og de problemer der ellers måtte være.

Når din hjemmeboende datter/søn skal i behandling for en spiseforstyrrelse, er du en vigtig medspiller i kampen mod sygdommen. Afhængig af din datters/søns alder, vil du blive inddraget i behandling i varierende omfang.

I nogle tilfælde anbefaler vi at en af forældrene frikøbes fra arbejde i en periode for at støtte den spiseforstyrrede i at komme på rette spor. Det er i så fald vores opgave sammen med jeres sagsbehandler at sørge for dette.

Du vil få rådgivning i hvorledes du kan støtte konkret med spisning og hvordan du kan forholde dig til de mange symptomer i øvrigt. Du vil også få de informationer om sygdommen som du har brug for.

Du kan læse om behandlingen i afsnittet ”Behandling på Center for Spiseforstyrrelser”.