Hvordan arbejder jeg med baggrunden for min spiseforstyrrelse?
Samtidigt med at din spisning normaliseres,
må du udforske hvad det er du i virkeligheden ikke er tilfreds med i dit liv.
Mange af de faktorer der skal arbejdes med er nævnt under afsnittet
”Hvem er i risiko og hvorfor får man en spiseforstyrrelse?”
Herunder kan du læse lidt om de emner du skal fokusere på, og lidt om hvordan du kommer i gang med det:
At arbejde med at ændre dit forhold til din krop
Det første du skal beslutte dig for er at begynde at samarbejde med din krop, i stedet for at bekæmpe den.
-
Kroppen er din ven, som du skal lære at respektere og forstå.
Du skal lære at aflæse dens signaler, og at tage hensyn til dens behov.
Igennem lang tid har du brugt kroppen som afledning fra svære ting i dit liv,
og som offer dine negative følelser forbundet hermed.
Du har vænnet dig til at se på din krop som en mekanisk størrelse,
der kan kontrolleres, styres og formes som det behager dig bedst.
Sådan er det ikke! Den energi du bruger på det projekt er spildt.
-
Når du begynder at aflæse din krops signaler og varetage dens behov,
vil du opdage at du får langt mere energi til at løse de øvrige problemer i dit liv.
At arbejde med din selvrespekt
Hvis du skal få det bedre skal du i gang med at støtte dig selv når du lykkes med ting og med at rose dig selv.
Du er sikkert vandt til i stedet at fokusere på alt det der ikke lykkes for dig,
og finde passende måder at straffe dig selv på.
Den bedste måde at udvikle sig på er imidlertid ikke gennem trusler og straf,
men gennem ros og anerkendelse. Det gælder faktisk også for dig!
-
Du skal behandle dig selv, og tænke om dig selv, med samme respekt
som du behandler din bedste ven eller veninde med.
Du ville sikkert aldrig kræve at din veninde skulle nøjes med så lidt mad som du spiser dig selv af med.
Du ville sikkert heller ikke stille lige så høje krav til en veninde på alle områder som du stiller til dig selv,
eller straffe hende lige så hårdt som du straffer dig selv.
-
Den kost, de krav og den straf du byder dig selv,
skal du synes ville være passende at byde din ven eller veninde.
Det samme gælder den måde du taler til dig selv på.
Du skal vænne dig til at tale lige så respektfuldt til dig selv som du taler til andre.
At arbejde med at mærke din krop og dine følelser
At aflæse din krops signaler er ikke kun at registrere sult, mæthed, træthed osv.
Det er også at lære at bemærke de forskellige følelser,
der dukker op i forskellige situationer, og at kunne skelne den ene følelse fra den anden.
-
Prøv at øve dig i at mærke din krop i stedet for at måle, veje og bedømme den.
Hvis det skal lykkes, må du ikke veje og spejle dig konstant.
-
Som hovedregel kan du veje dig 1 gang om ugen.
Når du kommer i gang med at føre en spisedagbog, hvor du skriver ned hvad du spiser og hvornår du gør det,
kan det være meget hjælpsomt at skrive lidt om hvordan du har det inden, under og efter dit måltid.
Prøv også at skelne mellem ”fysisk sult” og ”psykisk sult”.
Disse notater kan være med til at hjælpe dig til at finde ud af,
i hvilke situationer du spiser for meget eller for lidt,
og hvilke følelser du måske forsøger at holde på afstand ved enten at sulte dig selv eller overspise.
|
Annas dag mandag d. 4. April:
| Jeg tænkte |
Situation |
Spiseadfærd |
Følelse efter |
| Jeg har ikke forberedt mig nok og føler mig uduelig og svag |
Jeg skal til terminsprøve, jeg har forberedt mig til langt ud på natten |
Morgenmaden springer jeg over |
Jeg føler mig stærkere efter at have modstået morgenmaden |
| Jeg må ikke spise, for det har jeg ikke fortjent efter min dårlige indsats ved prøven. |
Jeg kommer sent hjem efter prøven og har ikke fået mad hele dagen |
Frokosten spises sent og hurtigt. Pludselig et helt franskbrød med nutella |
Jeg føler mig både skyldig over ikke at have klaret prøven godt nok (jeg tænkte mest på mad).
Jeg føler mig skamfuld over at jeg igen spiste for meget.
Jeg føler mig tung, søvnig og uduelig. I morgen SKAL jeg faste. |
| Jeg føler jeg er svag, uduelig og skyldig. Jeg får det bedre hvis jeg straffer mig selv. |
Jeg løber en lang tur og ser fjernsyn resten af aftenen. Jeg aflyser min venindeaftale; hun er så sød, klog og tynd og jeg er det modsatte. |
Aftensmaden springer jeg over |
Jeg har det lidt bedre efter løbeturen.
Laver en skriftelig aftale med mig selv om at faste i morgen, det giver en følelse af lettelse. |
Frygten for ikke at klare terminsprøven godt nok, kommer til udtryk i manglende spisning.
Argumentationen for Anna kunne være: ”Hvis jeg ikke kan klare prøverne,
kan jeg i hvert tilfælde føle mig stærk fordi jeg modstod morgenmaden – jeg vil ikke både føle mig dum og fed.”
Problemet er blot, at prøverne klares dårligere pga. mangel på energi og fordi tankerne ledes hen på mad
når sulten melder sig. Senere på dagen bliver sulten så slem at det ender med en overspisning,
som hurtigt løber op i langt flere kalorier end hun ville have fået ved at spise alle dagens almindelige måltider.
Anna har tydeligvis flere helt grundlæggende problemer, som bliver tydelige blot i denne ene dags spisedagbog:
- Lav selvagtelse
- Det er svært for Anna at tro på at hun kan klare prøven trods mange forberedelser.
Hun har ikke den basale fornemmelse af at hun nok skal klare det, og at såfremt hun ikke klarer det,
er hun stadig noget værd som den person hun er.
Når du skal bedre din selvagtelse må du adskille spisning og vægt fra det at være noget værd som person.
Du kan starte med at lave en liste over alle dine styrker og talenter.
Det er forbudt at påføre ”talenter” der har med spiseforstyrrelsen at gøre.
Hæng den op et sted hvor du ofte kommer forbi og tilføj noget hver dag.
Gerne små ting eller fremskridt du har gjort.
- Perfektionisme
- Det at sætte høje mål for sig selv er der i sig selv intet i vejen med.
Problemet opstår når ens selvagtelse er afhængig af at man altid klarer alting perfekt.
Anna er tydeligvis nødt til hele tiden at bevise over for sig selv og sine omgivelser at hun er noget værd.
Det perfekte er en umulighed, og derfor er Annas mål dømt til at mislykkes.
Det betyder at hun blot udsætter sig for flere bebrejdelser og straffe.
|
Sæt dig selv små realistiske mål, både mht. ændring af spisning og ændring af dine personlige egenskaber.
Ros og beløn dig selv.
”Jeg vil spise morgenmad i morgen. Jeg skal mindste spise 1 stk. frugt”
”Jeg vil prøve at gå an tur, når jeg har spist min afmålte portion. Jeg går selv om jeg har lyst til at spise mere.
Hvis jeg er mere sulten når jeg kommer tilbage spiser jeg et stykke frugt.”
”Jeg vil rose mig selv for de måltider der er gået godt og huske på de positive ændringer der er sket næste gang jeg ”falder i”.
Jeg vil forsøge at undgå at ændre på planen eller bebrejde mig selv.”
”Næste gang jeg svarer forkert i skolen, vil jeg alligevel spise frokost sammen med de andre,
og prøve at nyde samværet med dem i stedet for at tænke dårligt om mig selv.”
|
|