Hvem kan hjælpe mig?

» Tal med andre

Det er en nødvendighed at have et par gode venner eller familiemedlemmer at tale med om problemerne og dine egne følelser og reaktioner herpå. Du må have et sked hvor du kan læsse af, et sted hvor du kan fortælle hvor vred, irriteret, ked af det og opgivende du indimellem bliver. Specielt hvis du er forælder til et barn med spiseforstyrrelse kan du opleve en stor skyldfølelse, som det er nødvendigt at få talt med en anden om, ofte mange gange. Skyldfølelse er ikke til gavn for nogen, hverken din datter/søn eller dig selv. Det betyder ikke at det ikke kan være nødvendigt at ændre på ting i jeres familie, det betyder blot at fortiden ikke kan ændres og at som udgangspunkt gør alle forældre det bedste de kan.

» Alliér dig med en fagperson

Kontakt til en fagperson når du bliver sikker på din egen vurdering eller måde at tackle situationer på kan være en stor hjælp. Det kan være en sundhedsplejerske, en skolelæge, jeres egen læge eller en psykolog med viden på området. Det kan være nødvendigt at udelukke anden sygdom, fysisk som psykisk, og det kan være en god støtte i forløbet. F.eks. er den en god idé, hvis vægten er for lav, at have en fast tid til vejning og vurdering hos en fagperson, med regelmæssige mellemrum. Det er op til fagpersonen at vurdere om der skal henvises til behandling på specialafsnit.

» Vælg tid og sted med lidt omtanke

Find et tidspunkt hvor I begge to har god tid, og hvor humøret er ok. Vælg et sted hvor hun/han er tryg og hvor I ikke bliver forstyrret.

» Pårørendegrupper

Visse ting kan du måske lettere tale med ligesindede om. Der er forhold ved det at være pårørende til en spiseforstyrret, som det kan være svært at forstå, hvis man ikke selv har været i samme situation, eller har arbejdet med andre pårørende. Det kan også være svært for venner og familie at blive ved med at høre på de samme problemer gang på gang i lang tid. Derfor findes der flere forskellige sammenslutninger af pårørende til spiseforstyrrelser, som dels yder rådgivning, holder forskellige informationsmøder, og dels danner selvhjælpsgrupper. I afsnittet ”Links og litteratur” kan du se hvordan du kommer i kontakt med en sådan organisation.

» Du kan selv få brug for mere hjælp

Det er vigtigt at du passer på dig selv, og mærker på dig selv hvad du kan være med til. Du kan ikke hjælpe en anden hvis du selv er meget belastet. Det er ingen hemmelighed, at det at have en spiseforstyrrelse, ofte er en langvarig affære. Det betyder også en langvarig belastning på dig som pårørende. Nogle udvikler stress symptomer eller depressive symptomer hvor det kan være nødvendigt med sygemelding eller medicinsk behandling. Det er symptomer du er nødt til at drøfte med din egen læge. Ikke kun dig selv, men også det parforhold du lever i kan blive så belastet at I har brug for hjælp til at holde sammen og støtte hinanden. Det gælder både dig som er partner til den spiseforstyrrede, og jer som er forældre til en. Måske kan du/I få god hjælp hos jeres egen læge, eller I kan henvende jer til en psykolog i området hvor I bor. Hvis din pårørende kommer i behandling på en specialafdeling vil der ofte være mulighed for at søge råd der.