Først kan nævnes en del faktorer som hører til dine grundvilkår:

At være kvinde:

 

Det er ikke tilfældigt at så stor en del af de spiseforstyrrede er kvinder. Det hænger bl.a. sammen med det idealbillede af kvinden der skabes af mode- og medieverdenen (se afsnittet nedenfor). En anden faktor der gør dig mere modtagelig som kvinde er, at piger i højere grad end drenge i opvæksten har fokus på nærhed og relationer til andre, og ofte bygger selvagtelsen på hvor godt disse områder fungerer. Drenge har hyppigere fokus på aktiviteter og handlinger. Også når det gælder måden at takle nederlag og kritik på er der kønsforskel. Kvinder er mere tilbøjelige til at vende kritikken indad når noget ikke lykkes, samt tilskrive succesoplevelser ydre faktorer som held, hjælp fra andre etc. Mænd derimod har som oftest lettere ved selv at tage æren for egen succes, og at placere skylden for fiasko på ydre faktorer som uheld, andres indblanden etc.

 

At opvokse og bo i den vestlige kultur:

 

Spiseforstyrrelser er i høj grad knyttet til kulturer præget at overflod. I vores del af verden bliver den daglige opgave ikke at skaffe mad nok, men at tilpasse fødeindtaget med det kroppen har brug for. Det gælder både mængde og indhold. Det kræver viljestyrke og selvdisciplin at begrænse fødeindtaget, og netop disse egenskaber dyrkes på flere områder i den vestlige kultur. I vores del af verden dyrkes et kvindebillede hvor kvinden både skal bevare kvindeligheden med ynde, omsorgfuldhed og sårbarhed, og mestre flere og flere klassiske mandlige dyder som effektivitet, styrke, kontrol og magt. Det afbilledes i medierne ved en slank, smuk, veltrænet og velplejet kvinde, der både er den perfekte mor, elskerinde, husholderske og har succes på arbejdsmarkedet. Det siger sig selv at det let får mange kvinder til at føle sig utilstrækkelige og forkerte.

 

At være i alderen 12-25 år:

 

Selv om alle kan få en spiseforstyrrelse, er det i denne aldersgruppe de fleste første gang får symptomer på spiseforstyrrelsen. Det har nok først og fremmest at gøre med, at det er disse år der sker flest ændringer med dig. Det gælder både din krop, din psyke og omgivelsernes syn på, og krav til, dig.

Hertil kommer en række faktorer, som er særlige for dig, men svære at ændre:

At have traumatiske oplevelser bag sig:

 

Har du været udsat for omsorgssvigt pga. misbrug eller psykisk sygdom hos en af dine forældre, eller har du været udsat for seksuelle eller andre fysiske og psykiske overgreb, har du øget risiko for at få spiseforstyrrelser.

 

At have en anden psykisk lidelse:

 

Hvis du lider af en anden psykisk lidelse, kan du være mere sårbar over for udvikling af anoreksi. Hvis du har tendens til depressive symptomer eller har en personlighedsforstyrrelse er du i øget risiko for at få en spiseforstyrrelse. Mange af de allerede nævnte karaktertræk, ses i udtalt grad ved disse lidelser. Hertil kommer at spiseforstyrrelsen i sig selv forværrer disse træk og nogle udvikler i forløbet en depression. Hvis denne ikke behandles, er den med til at hindre bedring af din spiseforstyrrelse. Hvis du har en personlighedsforstyrrelse vil dine symptomer fra denne ofte forværres af din spiseforstyrrelse. Også andre psykiske symptomer er relaterede til spiseforstyrrelser. Som nævnt hører det med til sygdommen at have angst for vægtstigning, kontroltab osv., men for nogle kan angsten ligeledes komme i mange andre situationer. Den kommer måske når du er sammen med andre, når du er uden for dit hjem eller måske oplever du, at den kan komme helt uvarslet. En anden lidelse forbundet med spiseforstyrrelser er tvangssymptomer eller OCD. For nogle anorektikere kommer trangen til at have kontrol til at gælde andre områder end spisning og vægt. Måske har du tanker du er nødt til at tænke, eller ritualer du er nødt til at udføre, for at undgå indre ubehag, eller fordi du er bange for at der sker noget ubehageligt hvis du ikke gør det. Du kan læse mere om andre psykiske lidelser på Psykinfo, Netdoktor, eller på Netpsykiater.
For mere information se Link og litteratur.

 

At have en fysisk sygdom:

 

I nogle tilfælde er spiseforstyrrelsen begyndt med en periode med en fysisk sygdom. Det kan være en alvorlig infektion, en stofskiftelidelse eller andet. Du oplever måske at du taber dig under din sygdom, og at du selv eller andre synes det klæder dig og derfor bliver optaget af at holde den unaturligt lave vægt. Andre oplever at det at være syg og skrøbelig fritager dem fra det daglige pres og ansvar som de har svært ved at sige fra overfor, og at de oven i købet får langt mere omsorg og opmærksomhed end de plejer. Endelig ses der en lidt større risiko for udvikling af spiseforstyrrelse hvis du lider af en kronisk fysisk sygdom f.eks. insulinkrævende sukkersyge.

En del af de faktorer der spiller ind, har at gøre med din måde at håndtere dit liv på. Det gælder håndtering af dagligdagens opgaver, særlige udfordringer og forholdet til andre og dig selv. Baggrunden for disse personligheds træk er mangeartede. De er naturligvis påvirket af arvelige forhold, men også af din opvækst, og af samfundet som helhed:

At være perfektionistisk:

 

Hvis du som person altid stræber efter at gøre tingene perfekt, vil du sikkert også stille krav til dig selv om at leve op til tidens kvindekrops ideal. For de fleste kvinder passer dette ideal bare ikke med deres kropsbygning og deres naturlige vægt. Det vil derfor blive en lang og tidskrævende kamp, og for mange et umuligt mål. Det vil resultere i mange nederlag, og en forstærkning af den grundlæggende utilstrækkelighedsfølelse, som ofte ligger til grund for at du er så perfektionistisk.

 

At have lav selvagtelse:

 

Hvis du har svært ved at føle dig nået værd som person og have respekt for dig selv når ting ikke lykkes for dig eller hvis andre kritiserer dig, siger man at du har en lav selv agtelse. Lav selvagtelse er en risikofaktor for udvikling af spiseforstyrrelser. Du oplever måske i en periode med mange nederlag, at det er en lettelse kun at fokusere på spisning og vægt, og at det giver dig større selvagtelse når du taber dig. På den måde bliver spiseforstyrrelsen en flugt fra at arbejde med de grundlæggende årsager til lav selvagtelse.

At have identitetsproblemer:

 

Det er naturligt at du omkring puberteten kan komme i tvivl om hvem du er, og hvad du skal stile mod personligt og karrieremæssigt. Hvis denne usikkerhed er stor og vedvarende bliver mange af de nye krav og omvæltninger du møder i teenageårene for overvældende. Det betyder at du bliver mere modtagelig for nederlag og dårlig selvagtelse, og det kan som nævnt være en faktor i udviklingen og vedligeholdelsen af en spiseforstyrrelse.

 

At have behov for kontrol:

 

Hvis du har en spiseforstyrrelse, er det at have kontrol over mad og krop et af de vigtigste emner i hverdagen. Ofte vil det være ønskeligt og trygt for dig at have kontrol over andre sider af dig selv og din omverden også. Måske føler du at du har mistet kontrollen over andre ting i dit liv, og forsøger at genoprette følelsen af magtesløshed ved at kontrollerer din mad og vægt. At føle sig i kontrol er en måde at skabe sig fornemmelsen af overblik og magt på.

 

At frygte voksenlivet:

Det er ikke tilfældigt at spiseforstyrrelser ofte udvikler sig i forbindelse med overgange. Overgang fra barn til teenager og overgang fra teenager til voksen. Du gennemgår mange forandringer i de teenagetiden. Forandringer i dit forhold til forældre, søskende, kammerater og det andet køn. Forandringer i forhold til verden omkring dig. I puberteten udvikles kroppen hos pigerne i mere kvindelig retning, en udvikling nogle piger finder uvelkommen. Der kommer et øget fokus på udseende når du begynder at interessere dig for det modsatte køn, og du vil gerne leve op til skønhedsidealerne. Også på det følelsesmæssige område sker der en stor forandring i de år. Mange finder den forestående uafhængighed af familien, og det stigende ansvar utrygt og det udløser måske usikkerhed på om du kan klare de stigende krav.

 

At have familiemæssige problemer:

 

Du kan godt være arveligt disponeret for spiseforstyrrelse, både for selve spiseforstyrrelsen og nok også for mange af de karaktertræk der gør dig sårbar for spiseforstyrrelser. Det har dog også betydning for udvikling og vedligeholdelse af din spiseforstyrrelse hvordan din familie fungerer. Du bliver selvfølgelig påvirket af den familie du er opvokset- eller lever i, og deres måde at forholde sig til spisning og vægt på. Også din måde at være sammen med andre på, og den måde du reagere på krav og stress kan påvirkes af dine opvækstvilkår. Man ved at spiseforstyrrelser forekommer hyppigere i familier hvor man er dårlige til at løse konflikter, hvor der er mange stive regler, hvor forældrene er overbeskyttende eller der er for udviskede grænser mellem generationerne og hvor forældrene har meget høje forventninger til barnet. Disse forhold kan ikke i sig selv udløse en spiseforstyrrelse, men være medvirkende årsag og vedligeholdende faktor.

Af mere aktuelle og foranderlige faktorer kan nævnes:

At have et arbejde eller en interesse med fokus på vægt og figur:

 

Forekomsten af spiseforstyrrelser er større inden for erhverv eller fritidsbeskæftigelser hvor der er krav om, eller megen fokus på vægt og figur. Dette gælder bl.a. Modelarbejde, dans og gymnastik samt langdistance idræt og vægtafhængige idrætsgrene. Det er ikke kun kravene om lav vægt der kan skubbe til en spiseforstyrrelse. Intens fysisk aktivitet kan i sig selv medføre en del af de symptomer, som ses ved spiseforstyrrelser.

 

At være under stort pres:

 

Ofte udvikler spiseforstyrrelsen sig i en periode hvor du er under stort pres. Det kan være i eksamensperioden, en stresset periode på jobbet, under egen eller forældres skilsmisse, i forbindelse med at miste eller blive adskilt fra en nær pårørende osv. Fokus på vægt og figur bliver således en måde at aflede tankerne fra stress og problemer. Du håber måske på, at hvis du kommer til at ligne ”den perfekte kvinde”, vil du på magisk vis også blive mere perfekt. Resultatet bliver desværre blot at du oven i de problemer du havde i forvejen også har fået en spiseforstyrrelse at kæmpe med.

 

At være på slankekur:

 

Når du beslutter dig til at ville tabe dig, er det måske som udgangspunkt bare et par kilo. Risikoen er blot, at du opdager at du har succes med projektet, får komplimenter fra omgivelserne og på den måde føler dig bedre tilpas og mere værd. For nogle bliver det at tabe sig således en måde at styrke selvagtelsen på når andet mislykkes, og det kan blive svært at stoppe vægttabet. En anden risiko er at slankekuren mislykkes og du oplever dig selv som en fiasko, måske en følelse du i forvejen kæmpede med. Du forsøger måske igen og igen, for hver gang med større fiaskofølelse og flere selvbebrejdelser til følge. Måske forsøger du at spise så lidt at du til sidst får overspisninger, og en spiseforstyrrelse er under udvikling.

En stor del af de faktorer der nu er beskrevet påvirker hinanden og hænger sammen på mange måder. Neden for beskrives og vises en af de måder forholdene påvirker hinanden på.

Har du en lav selvagtelse, er det naturligt at du forsøger at øge selvagtelsen ved at præstere noget (i skolen, til sport, være en god veninde/datter etc.). Ofte bliver dine krav til dig selv højere og højere, og du bliver utilfreds med dig selv når du ikke lever op til idealet, hvilket fører til endnu dårligere selvagtelse.

Det samme gælder usikker identitet. Du oplever måske forvirring i forhold til hvad du mener, hvad din ”stil” er og hvad du mon gerne vil med fremtiden. Den indre forvirring du oplever, kan dæmpes ved at forsøge at få kontrol og at lade som om, at vreden er mere simpel end den er. Du vil forsøge at lave dig nogle simple regler du kan følge, så du ikke hele tiden skal mærke efter og tage stilling. Måske vælger du dig et forbillede, som du kan efterligne og du finder det trygt at se alting på en enten-eller måde. Det betyder at du deler mennesker, ting, handlinger osv. Op i gode og dårlige, fordi det er for svært at forholde sig til det der er der imellem.

Denne model passer imidlertid sjældent med virkeligheden. Du lærer ikke at mærke dig selv ved at forsøge at ændre på verden omkring dig, det er blot en måde at se bort fra problemet på.

Nedenfor kan du se et skema der viser den måde en ond cirkel ofte dannes når sådanne mønstre er udviklet.

Du har måske oplevet spiseforstyrrelsen som endnu et projekt på vejen til det perfekte, at være noget særligt, at have kontrol og at kunne mærke sig selv.

Som du kan se, vil også spiseforstyrrelsen bidrage til den onde cirkel. Både til at vedligeholde sig selv, men også til at øge den dårlige selvagtelse og den usikre identitet.