Hvad er en spiseforstyrrelse

Hjem

Generelt om spiseforstyrrelser

Betegnelsen ”spiseforstyrrelser” dækker over flere forskellige sygdomme. Sygdommene er alle kendetegnet ved en forstyrret måde at føle, tænke og handle på i forhold til mad, spisning, vægt og figur.

Hos personer med anoreksi er legemsvægten for lav, mens den ofte er normal hos personer med bulimi.

Udover disse symptomer, kan patienter med spiseforstyrrelser også have mere generelle vanskeligheder og andre psykiske lidelser som f.eks. depression, angst, personlighedsforstyrrelser, tvangslidelser mv. (Se afsnittet Hvem er i risiko og hvorfor får man en spiseforstyrrelse)

Nedenfor beskrives de typiske symptomer ved spiseforstyrrelser. Der skal gøres opmærksom på, at symptomerne hver for sig kan være forbundet med anden psykisk eller fysisk sygdom. Derfor er en lægeundersøgelse vigtig for at få afklaret diagnosen.

Anoreksi (Anorexia nervosa eller nervøs spisevægring)

Hvis du har anoreksi har du en overdreven optagethed af at være slank. Du forsøger at opfylde dette ønske ved hjælp af strenge slankekure. Du forsøger sikkert både at begrænse det samlede kalorieindtag, og at undgå meget fedende og meget kulhydratholdig kost.

Du dyrker måske tillige overdreven motion, fremkalder opkastninger eller benytter forskellige former for medicin i håb om at det sænker vægten yderligere. Måske oplever du også at du indimellem mister kontrollen og spiser store mængder mad.

Efterhånden opnår du et betydeligt vægttab. Hvis du taber 10-15 % af din normalvægt skal du være opmærksom. Det svarer til et vægttab på 6-9 kg hvis din normalvægt er 60 kg. Normalvægten for en person benævnes ofte i form af BMI, dvs. vægten sat i forhold til højden. Den udregnes således:

BMI =	vægten i kg

	(højden i m)²

For unge over 16 år er en normal BMI 19-25 kg/m², det svarer til at du med en højde på 1,65 m skal veje mellem 52 og 68 kg.

Med til anoreksien hører, at du trods en for lav vægt, fortsat føler dig tyk og konstant er bange for at miste kontrollen over vægten så den igen stiger.

» Fysiske Symptomer ved anoreksi

Hormonforstyrrelser: Vægttabet betyder for dig som er pige/kvinde uregelmæssige, og efterhånden udeblevne menstruationer. Det skyldes underernæringens påvirkning af hormonproduktionen. Du kan også være en af de få, der fortsat menstruerer på trods af undervægt. Tager du p-piller har du måske månedlige blødninger selv om du er underernæret. Er du dreng/mand påvirkes hormonproduktionen ligeledes af undervægt. Det betyder at du som teenager oplever at din udvikling af en mere mandlig krop går i stå. Både mænd og kvinder oplever manglende lyst til det seksuelle.

Hjerte og kredsløb: Din hjerterytme ændres således at pulsen bliver langsom. På den måde sparer kroppen på energien, når den får tilført for lidt. Du mærker træthed, kuldskærhed og svimmelhed og du får sværere ved at klare fysisk aktivitet. Nogle får vækst af ”dunhår” på kroppen. Hænder, fødder og næsetip bliver kolde og blårøde. Senere forstyrres også den elektriske ledning i hjertet og hjertemusklen svækkes så tilstanden bliver livstruende.

Vægtbalance: Du får ændringer i væske og salt balancen. Forstyrrelserne kan både ses ved for stort vandindtag og ved udtørring af kroppen hvis du benytter vanddrivende og afførende medicin. Især saltbalancen kan forstyrres alvorligt ved opkastninger og ved brug af medicin. Det betyder at du bliver træt, svimmel og får hovedpine. Huden bliver tør eller du kan få hævelser i ansigt, på fingrene eller omkring anklerne. Neglene bliver skøre og håret tørt og fældende. Du lider sikker også af mave-tarmbesvær, oftest smerter i maven, oppustet mave eller forstoppelse.

Symptomer på opkastning: Hvis du fremprovokerer opkastninger selv, kan der komme skader fra mavesyren i dit spiserør, i mund eller mundvige og på dine tænder. Nogle får sår på håndknoerne efter selvfremkaldte opkastningsforsøg.

Væksthæmning: Din højdevækst hæmmes når du ikke får tilstrækkeligt med næringsstoffer, vitaminer og mineraler.

Imunforsvar: Din krop får sværere ved at modstå infektioner fordi dit immunforsvar svækkes når din krop sulter.

Søvnforstyrrelser: Mange spiseforstyrrede har søvnforstyrrelser, det hører med til kroppens krisereaktion på manglende energitilførsel.

Alvorlige symptomer: Ved længerevarende anoreksi ses alvorlige hjerteproblemer, knogleskørhed og hjernesvind.

» Psykiske Symptomer ved anoreksi

Perfektionisme: Du er sikkert ikke kun perfektionistisk mht. dine spise- og motionsvaner og krav om vægttab. Du er det måske også med dit skolearbejde, dine fritidsinteresser, måden at være ven, datter eller mor på osv. Du føler måske at du kun er noget værd hvis du gør alting perfekt. Ingenting kan gøres godt nok. Du kommer til at føle dig utilstrækkelig i mange situationer og det betyder mange selvbebrejdelser. At kontrollere kostindtaget og vægten bliver således en måde du kan føle succes på, når andet ikke lykkes perfekt.

Behov for kontrol: Du føler stor trang til og behov for at kontrollere hvad og hvornår du spiser. Ofte bliver din succes med dette det afgørende for din følelse af dit eget værd og udslagsgivende for dit humør. Du føler at du har kontrollen, uden at kunne se at det er sygdommen der har kontrollen over dig!

Manglende selvagtelse: Manglende selvagtelse, dvs. manglende evne til at acceptere sig selv som person, er et typisk symptom ved spiseforstyrrelser. Du forsøger sikkert at blive mere tilfreds med dig selv som person på mange områder, men ved en spiseforstyrrelse kommer du til mere og mere at sidestille din succes med kontrol over spisning og vægttab med din værdi som person. Du har måske en fantasi om, at hvis blot du får kontrol på dette område, vil resten af livets udfordringer lykkes bedre for dig?

Angst for vægtstigning: Du har sikkert oplevet, at brud på dine forsøg på at overholde dine egne forskrifter kan medføre en angst for, at du nu bliver tyk og en angst for at komme til at bryde flere aftaler med dig selv fremover. Det hører med til at have en spiseforstyrrelse. Måske oplever du også angst i andre situationer. (Se afsnit om andre psykiske lidelser.)

Koncentrations og tænkebesvær: Du oplever sikkert, at det kan være sværere at koncentrere sig, når du ikke får nok at spise. Måske oplever du, at du bruger længere tid på lektier ol. Hjernen har brug for en jævn tilførsel af sukker og energi og kan ikke leve alene af forbrændt fedt og muskler. Det betyder at det bliver sværere for dig at tænke klart og fornuftigt, sværere at koncentrere sig og sværere at huske jo mindre og jo sjældnere du spiser. Det er endnu en grund til, at du skal have en tilstrækkelig kost for at kunne arbejde dig ud af din anoreksi.

Social isolation: Familie og venner oplever nok at du ikke er som du plejer. Mange med en spiseforstyrrelse er så optaget af deres sygdom at de bliver mindre sociale og dårligere til at tale om og tænke på andet end mad og vægt. Det er sikkert svært for dig at deltage i selskaber hvor det forventes at du spiser, og hvor du skal forholde dig inaktiv i lang tid.

Humørsvingninger: Det er almindeligt at dit humør svinger mere end normalt når du har en spiseforstyrrelse. Humøret er meget påvirkeligt af vægt og kontrol over spisningen, men kroppens under- og fejlernæring spiller også ind. Som du kan se ovenfor er der mange symptomer ved spiseforstyrrelse som ligner dem der ses ved depression: nedtrykthed, træthed, lav selvagtelse, skyldfølelse, koncentrationsbesvær, uro, søvnforstyrrelser, social tilbagetrækning osv. Nogle spiseforstyrrede får endda tanker om død og selvmord. Hvis du genkender flere af disse symptomer, bør du vurderes både mht. din eventuelle spiseforstyrrelse og en eventuel depression. (Se afsnit om andre psykiske lidelser).

Bulimi (Bulimia nervosa eller nervøs overspisning)

Har du bulimi er du ligesom anorektikeren sygeligt optaget af spisning, vægt og figur. Du har sikkert forsøgt at følge et utal af slankekure, og måske har du endda tidligere haft anoreksi.

Bulimi viser sig ved gentagne episoder af spiseanfald (min 2 gange ugentligt, men ofte langt mere). Ved et spiseanfald spises store mængder mad med en følelse af at have mistet kontrollen over hvor meget, hvad og hvor hurtigt den spises. Med store mængder mad menes mere end de fleste andre ville kunne spise til et måltid. Det kan måske være svært for dig selv at vurdere. For at undgå vægtstigning forsøger du at råde bod ved at forsøge at faste, motionere overdrevent, kaste op eller indtage afførende eller vanddrivende tabletter.

Som tidligere nævnt er personer med bulimi som regel normalvægtige, men forsøger konstant at tabe sig. Du har ligesom personer med anoreksi en forvrænget opfattelse af din egen krop, som du oplever tykkere end den er.

En stor del af de psykiske symptomer er de samme for anoreksi og bulimi, der er dog vigtige forskelle.

» Fysiske Symptomer ved bulimi

» Psykiske Symptomer ved bulimi

Binge Eating Disorder (BED eller nervøs tvangsspisning)

Hvis du har regelmæssige overspisninger, men uden at kompensere ved at motionere eller kaste op lider du af nervøs tvangsspisning.
Tvangsspisere er ofte overvægtige og har ikke forstyrret kropsopfattelse. Amerikanske undersøgelser tyder på at 30-50 % af de svært overvægtige har BED.

Atypisk anoreksi og Atypisk bulimi

Mange lider af spiseforstyrrelser der ikke opfylder alle krav til enten anoreksi eller bulimidiagnosen. Det betyder ikke at spiseforstyrrelsen ikke er alvorlig. Det ses f.eks. af og til at menstruationen fortsat er til stede selv om alle andre symptomer peger på anoreksi.