Inviterede Foredragsholdere

"The Treatment of Eating Disorders in Adults - The State of the Art" by Hubert Lacey

I foredraget vil professor Hubert Lacey fortælle om behandlingen af spisefor-styrrelser hos voksne patienter. I de seneste årtier er behandlingstilgangen til disse patienter nærmest revolutioneret, i takt med at vi har opnået forståelse af patientgruppens bredde og sygdommenes komplekse forløb. I den moderne organisering af spiseforstyrrelsesbehandling er nøgleområderne: Multidiscipli-nære teams, sekvenser og trin i behandlingsforløb samt eklekticisme i den psykoterapeutiske behandling.

Foredraget foregår på engelsk.

Om Hubert Lacey

Hubert Lacey er ledende professor ved Sct. Georges Universitets afdeling for psykosomatisk medicin i London. Hans opgaver omfatter udover undervisning og forskning også den kliniske ledelse af den tilknyttede "Sct. Georges Eating Disorder Service", der er en specialafdeling under Englands nationale sundhedsservice. Her varetages behandling af børn, unge og voksne med spisefor-styrrelser (anoreksi, bulimi og EDNOS) ambulant samt i dag- eller døgnafdelin-ger. Hubert Lacey står bag en imponerende forskningsproduktion, der indholdsmæssigt spænder over såvel somatiske/medicinske som psykoterapeutiske emner. Der kan fx nævnes emner som ostereoporose, sammenhænge med polycystisk ovariesyndrom, personlighedsforstyrrelser, familiens betydning samt teknikker til behandling af forstyrret kropsbillede. Aktuelt leder Hubert Lacey en større forskningsindsats omhandlende terapeutisk proces og langtidsudfald indenfor flere patientgrupper og behandlingsformer.

Mest kendt er Hubert Lacey nok for sin introduktion af den særlige kategori af patienter med bulimi, der ud over overspisningerne også viser impulsivitet på flere andre områder som fx tyveri, selvskade og misbrug; de såkaldte "multi-impulsive bulimikere". Hubert Lacey er en international kapacitet på spisefor-styrrelsesområdet. Han er kendt for sit store vid og formidlingstalent, hvor både grundighed og overblik bevares, mens formen er uformel og ligefrem.

"Intensive Family Day Treatment for Children & Adolescents: clinical & training perspectives"

by Pennie Fairbairn


Systemisk familieterapeut Pennie Fairbairn vil i sit foredrag fortælle om behandlingen af børn og unge med spiseforstyrrelser. Vi ved i dag, at det er afgørende for unge spiseforstyrredes helbredelse, at familien involveres i behandlingen. Tidligere tiders opfattelse af familien som en væsentlig årsag til udviklingen af disse lidelser, har veget pladsen for en forståelse af, at netop familien rummer de ressourcer, der må i spil, hvis mere indgribende tiltag som fx indlæggelse skal undgås. Vægten vil i foredraget blive lagt på det konkrete arbejde med familien herunder multifamiliebehandling.

Foredraget foregår på engelsk

Om Pennie Fairbairn

Ms. Pennie Fairbairn har været så venlig at erstatte dr. Ivan Eisler, som oprindelig skulle have gennemført dette foredrag, men desværre blev forhindret i sidste øjeblik. Pennie Fairbairn er en af Ivan Eislers nærmeste medarbejdere og har gennem mange år arbejdet i behandlingstilbuddet til de yngre spiseforstyrrede patienter på The Mausley Hospital i London. Hun har været med til at udvikle familieterapitilbuddet til disse patienter, således den for denne gruppe karakteristiske integration af strukturelle og systemiske metoder. Hun har været med til at udvikle flerfamilieterapitilbuddet, og hun er en dynamisk underviser og træner på kurser i flerfamilieterapi.